Mange fascineres af sommerfuglens skønhed og dens yndefulde bevægelser.
Sommerfuglen symboliserer menneskets sjæl og optræder som symbol på døden i flere kulturer. I græsk mytologi har Psyche (gudinden for sjælen) sommerfuglevinger, og hun bliver ofte symboliseret ved netop sommerfuglen.
I kristendommen forbindes sommerfuglen med metamorfosen: forvandlingen fra larve over puppe til sommerfugl. Dette tolkes i kristen symbolik som de tre stadier: livet, døden og opstandelsen.